Det Moderne Gennembrud

                                             Det moderne gennembrud

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Betegnelsen ”Det Moderne Gennembrud” menes at være en forandring eller et gennembrud, der sker på flere planer. Disse forandringer har fået en stor indflydelse på, hvordan vores samfund i dag fungerer. Det er en tid, hvor livet som borger blomstrer, hvor uligheden i samfundet bliver fokuseret på, og hvor religionens rolle i samfundet diskuteres. 

 

Georg Morris Cohen Brandes var en dansk kritiker og litterat, der havde en stor indflydelse på den skandinaviske litteraturperiode. Det moderne gennembrud startede i 1870’erne, og fortsatte til begyndelsen af mellemkrigstiden. Han blev kaldt den traditionelle teoretikere bag det moderne gennembrud. Da brandes var 30 år, formulerede han ideerne til den nye realisme, impressionisme og naturalisme.

 

Før Det moderne gennembrud var den almindelige tankegang, at mennesket var skabt af gud, og at menneskets liv og skæbne skulle formes efter, hvad end guds vilje var. Men det ville forfatterne ikke følge op på længere. De skildrede i stedet mennesket med udgangspunkt i naturvidenskaben, og det kaldte man naturalistisk.

I Det Moderne Gennembrud havde man undergenre, hvor man havde nye vinkler og holdninger på det menneskelige og det naturlige. Nogle religioner mente at mennesket og naturen på mystisk vis var forbundet med hinanden. Litteraturen i Det Moderne Gennembrud, var med at udvikle nye måder, at skrive på. Naturvidenskaben og fornuften man satte fokus på, fik plads i litteraturen, og på den måde var litteraturen med til at præge,  hvordan mennesket begyndte at tænke om sig selv.

De danske byer voksede i slutningen af 1800-tallet.

Flere personer flyttede til byen fra landet. Danmark var blevet et moderne industrisamfund. Dette kunne også ses på de danske forfattere, der ofte skrev om det fattige liv på landet, og de nye trange boligkvarterer i byen.

Forfatterne i Det Moderne Gennembrud skrev også om kærlighed, men det var ikke særlig ofte at det endte lykkeligt, hvis det overhovedet var virkeligt. Kærlighed kunne være en drøm eller en længsel som i J. P. Jacobsens bøger, eller den kunne være  kvindeundertrykkende eller bare et fjernt minde som i Herman Bangs bøger.

 

Forfatterne i det moderne gennembrud lavede oprør mod de ældre traditioner, som man brugte i romantikken. Man perspektiverede det til et internationalt frihed i forhold til seksualitet og religion, samt interesse i de videnskabelige fremskridt som darwinismen. Man fokuserede mere på realismen i litterærtur perioden, og problemerne der blev sat under debatterne. Kønsproblematikken kom også under de problemer, som man havde under perioden, hvor flere kvindelige forfatter viste sig i højere grad i parnasset.

 

 

Her er en liste af kendetegn, der beskriver det litterære periode;

• Logikken skulle være måden, man iagttog og anskuede omverdenen på

• Man skulle fokusere mere på, at være realistisk i stedet for romaniseret eller natursynet

• Mennesket var et produkt af naturen og ikke et produkt af Gud

• Darwinisme à Charles Darwin som udgav ” Arternes Oprindelse” i 1859, og havde stor påvirkning på samtiden

• Ateisme à Friedrich Nietzsche, som udtale at ”Gud er død” i flere af sine værker, og på den måde lagde han den filosofiske tankegang for

• samtiden